Ankerbøjer i Køge Bugt

Greve sejlklub nu med ankerbøjer i Køge bugt

Greve Sejlklub har taget initiativ til at få udlagt to ankerbøjer ud for Greve Marina.

Det er nu lykkedes!

I mandags udlagde Danske Tursejlere to ankerbøjer hhv. N og S for indsejlingen til Greve Marina, på 3 meter vand - se nedenstående søkort, som viser bøjernes placering.

På de gule ankerbøjer står "DT" = Danske Tursejlere. Alle medlemmer af Danske Tursejlere og Dansk Sejlunion  kan lægge sig ved bøjerne.

Når du fortøjer din båd ved én af turbøjerne, skal du være opmærksom på følgende retningslinjer:

  • Benyttes en bøje, skal denne frigives til andet fartøj efter højst 24 timers benyttelse.

  • Den maksimale belastning på 15 tons må ikke overskrides. Flere fartøjer må gerne benytte én bøje, hvis maksimumbelastningen ikke overskrides. Et fartøjs belastning beregnes som fartøjets vægt.

  • Benyttelse af en bøje sker på eget ansvar. Enhver skade på båd eller besætning, der måtte ske under benyttelse af bøjen, er Danske Tursejlere, Dansk Sejlunion og den tilsynsførende klub uvedkommende.

  • Benyttes samme bøje af flere både, er det en selvfølge:
    At først ankomne båd bestemmer, om man skal ligge ved siden af hinanden, eller om der skal fortøjes ved agterenden.
    At sidst ankomne båd sørger for fornøden affendring og retter sig efter fortøjningsanvisning fra den tidligere ankomne båd (fortøjning til bøje, spring osv.)

  • Først ankomne båd skal fortøje til ’fastgørelses ringen’ på turbøjen.


Forrige
Forrige

Slusen ved Sjællandsbroen