Generalforsamling 2025

Referat fra Greve Sejlklubs generalforsamling den 23. januar 2025

Dirigent: Kent Nørgaard

Referent: Jette Stausgaard

Velkommen

Lis bød velkommen til Greve Sejlklubs årlig generalforsamling 2025 og det fine fremmøde. Vi har i år indbudt havnefoged Ole Vamberg og Bjarke Christensen, bestyrelsesformand Greve Marina, der var forhindret grundet ferie.

1. Valg af dirigent

Iht. vedtægterne skal de fremmødte vælge en dirigent. Bestyrelsen foreslog Kent Nørgaard, som blev valgt.

Kent takkede for valget og ønskede en god aften.

Kent konstaterede, at generalforsamlingen var indkaldt lovmæssigt sammen med regnskabet (med 3 ugers varsel) og derfor beslutningsdygtig.

Valg af referent

Bestyrelsen foreslog Jette Stausgaard, som blev valgt.

2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år v/Lis Knudsen

Antal Medlemmer

Medlemstallet inden kontingentopkrævningen var 235. Dette er rekord - sidste år var tallet 222.

Vi har normalt en reduktion på ca. 30 medlemmer i forbindelse med kontingentopkrævningen. I år var tallet 31, som primært skyldes, at folk har solgt deres båd eller flytter havn.

Vi har d.d. 205 medlemmer - ligeledes rekord, da vi sidste år på samme tid havde 196 medlemmer.

Sten, vores kasserer, har konkluderet, at kontingentopkrævningen igen i år er blevet gennemført uden problemer.

Og dog - Stens’ største arbejde ligger i rykkerproceduren. Der er fortsat alt for mange, der glemmer at indbetale kontingentet rettidigt. Det giver Sten en ekstra stor arbejdsbyrde. Jeg vil derfor opfordre alle til at gøre en indsats for at overholde betalingsfristen.

Året der gik

a. Antal bestyrelsesmøder

Der er blevet afholdt 4 bestyrelsesmøder i 2024. To i første halvår og to i andet halvår.

På det konstituerende bestyrelsesmøde, hvor man vælger næstformand, blev Tim Maurer valgt til næstformand.

Vores traditionsrige standerhejsning fandt sted den 28. april. Der var rigtig mange medlemmer, der havde valgt at deltage. Det er vi i bestyrelsen rigtig glade for. Ligeledes var Greve Marinas bestyrelsesformand, Bjarke Christensen, inviteret og deltog i Standerhejsningen.

Efter standerhejsningen bød klubben på kaffe, vand og øl, og ikke mindst var pølsevognen på pladsen, igen en stor succes.

b. Klubarrangementer

Vi lykkedes med at afholde én Klubaften i samarbejde med klubben HSK på Mågen. Som indlægsholder havde vi inviteret Torben Ørbæk, næstformand i Køge Sejlklub. Torben gav gode råd om motoren og vedligeholdelse deraf samt om el ombord på båden. 40 medlemmer deltog fra Greve Sejl, HSK, SKB, som altid bliver inviteret med til vores klubaftner. Der var stor spørgelyst og vi fik alle ”noget med hjem”.

c. Donationer

Som det fremgår af vores regnskab, yder Greve Sejlklub en række donationer.

Vi støtter Køge Bugt Stenrev i form af et medlemskab. Vi donerer et beløb til Dansk Søredningsselskab, som i 2024 udførte 1034 redningsaktioner, alene på basis af frivilliges indsats - og ikke mindst donerer vi forskelligt redningsudstyr til havneøen Hejren.

I 2024 har vi doneret 5 redningsstiger til Redningsposterne (pæl med redningskrans og line) til Hejren.

Planer for 2025

Planen er, som sædvanligt, at afholde vores Standerhejsning ultimo april. Ligeledes forventer vi at afholde en række Klubaftner i løbet af året. I vil, som altid, blive inviteret til klubbens arrangementer via mail og vores hjemmeside.

Tak til bestyrelsen

I år skal der lyde en speciel tak for det gode samarbejde i Bestyrelsen.

Det har været en stor fornøjelse at samarbejde med jer, og jeg har glædet mig til hver eneste Bestyrelsesmøde. Altid deltagere I engageret og positivt til møderne, og giver plads til at drøfte alle synspunkter i god ro og orden.

Mellem møderne har jeg ofte brugt hver enkelt af jer som sparringspartner, og fået mange gode råd og synspunkter.

1000 tak til bestyrelsen.

Forelæggelse af regnskab til godkendelse for perioden 1. nov. 2023 til 31. okt. 2024 samt budget for perioden 1. nov. 2024 til 31. okt. 2025.

Ingen kommentarer til regnskabet/budgettet.

På det kommende års budget er der ikke sat af til donation, da kapitalen er lav, så man ser tiden an.

4. Behandling af eventuelt indkomne forslag

Intet til punktet.

5. Fastsættelse af kontingent og oprettelsesgebyr

Uforandret kontingent kr.300,- og oprettelsesgebyr kr. 200,-.

6. Valg af formand på lige år

Vi gør opmærksom på, at der er ekstraordinært valg af formand for en 1-årig periode, da den nuværende trækker sig fra posten som formand.

Lis Knudsen ønsker ikke at genopstille og giver hermed stafetten videre til yngre kræfter.

Bestyrelsen foreslår Tim Maurer – som blev valgt.

Lidt om Tim – han har en sejlbåd og har haft sin gang i havnen i ca. 40 år, så et velkendt ansigt. Privat er Tim ansat hos Novo Nordisk og bor i Vanløse – velkommen til Tim.

7. Valg af kasserer på ulige år

Steen genopstiller og blev genvalgt.

8. Valg af den øvrige bestyrelse 3 medlemmer

a. 1 medlem på lige år – Ingen på valg ulige år!

b. 2 medlemmer på ulige år.

- Flemming Jørgensen genopstiller og blev valgt.

- Tim Maurer er nu valgt som formand, så bestyrelsen foreslog Lis Knudsen, som blev valgt.

9. Valg af 1 suppleant til bestyrelsen

Finn genopstiller og blev valgt.

10. Valg af 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant

a. Revisorer: Jørgen Houmann blev valgt til revisor og Lars Brun blev genvalgt.

b. Revisorsuppleant: Leif Laursen ønskede ikke genvalg. Katrine Lundahl blev valgt.

11. Orientering fra repræsentant i Havnebestyrelsen v/Kenneth Obionu

Sejlsæsonen 2024 på Greve Marina er nu overstået, og vi ser frem til 2025.

Hejrens økonomi er god, som vanlig, og havnen er godt i gang med at udføre flere større forbedringsprojekter. Bl.a. kan jeg nævne et omfattende toilet/bad bygningsprojekt, som forventes klar til sæsonstart i år, og start på moderniseringen af vores gamle Tally-betalingssystem, som ellers giver flere administrative udfordringer.

Peter Jacobsen: Kikker man på en ensretning af de to betalingssystemer til begge øer?

Kennet: Ja, det er bestemt med i overvejelserne.

Vores kran kører, som den skal og er nedvejet fra 50 til 30 tons for at minimere slitage på den. Kranordningen har vist sig at være meget populær både for havnens egne pladsejere, men også folk udefra. Bestyrelsen har været nødt til at reducere antallet af udefra kommende vinteropbevaringer til under 25 både, trods den gode økonomi den giver os.

Den samlede bestyrelse på havneøerne samarbejder som aldrig før med henblik på standardisering af flere administrative og praktiske arbejdsgange på begge øer. Der er lang vej endnu, men beslutningen er taget i takt med, at vi fra kommunens og samfundets side ses som 'en havn'. Derfor er det naturligvis også i Hejrens interesse, at Mågens økonomi forstærkes, så vi hjælper dem meget.

Der er ansat en ny havnefoged på havneøen Mågen - Nicolai, og vi glæder os til samarbejdet.

Greve Sejlklub har været aktiv i flere af disse processer i Greve Marina. Bl.a. kan jeg nævne, at vores formand Lis Knudsen var med i arbejdsgruppen til ansættelsen af havnefogeden på Mågen og ikke mindst Styregruppen på det nye toilet/bad-projekt.

De, som var til stede ved sidste Greve Marina generalforsamling, kan huske, at Flemming Jørgensen fra Greve Sejlklub blev generalforsamlingsvalgt som suppleant til Greve Marinas bestyrelse.

Det er dejligt, at Greve Sejlklub er mere synlig end nogensinde før, så står vi stærkt ved beslutninger.

Kenneth vil i den grad opfordre alle til at komme til havnens generalforsamling til april, så vi kan få mulighed for at få indflydelse på havnens fremtid.

12. Valg af repræsentant til Havnebestyrelsen på lige år

Punkt udgår.

13. Valg af 1 suppleant til Havnebestyrelsen

Bestyrelsen foreslår genvalg af Lis Knudsen – som blev valgt.

14. Valg af udvalg

Intet til punktet.

15. Eventuelt

Ole - havnens aktiviteter:

Baderum er under restaurering og er fuldstændig splittet af, men resultatet bliver superflot. Finn Ottosen spurgte ind til råd og svamp. Ole kunne bekræfte, at nedrivningen heldigvis ikke viser tegn på svamp og råd.

Det bliver separate båse (6) med eget bad og gulvvarme overalt. Der bliver lidt flere ”offentlige” inkl. Handicap toilet og ”køkken” faciliteter.

Betalingssystemet har drillet en del, der kikkes på Mågens system. Planen er, at det skiftes – ensrettes – i løbet af foråret.

Desværre har der været en del indbrud i havnen, så hold gerne øje, når I har jeres gang i havnen og hils på ”fremmede”.

Bo Barfod: Hvad bliver der stjålet?

Ole: Navigationsudstyr og lign.

Tak til Ole.

Afslutning:

Steen sluttede af med at takke Lis mange gange for hendes fantastiske indsats i Greve sejlklub igennem årene og overrakte – på bestyrelsen og medlemmernes vegne - et gavekort til hende og Kent, som kunne nydes på restaurant Nimb i Tivoli.

Store klapsalver til Lis for hendes store indsats.

Kent takkede for rigtig god ro og orden, og både han og Jette modtog vin som tak for indsatsen. Lis overdrog formandsklokken til den nye formand, Tim.

Forrige
Forrige

Næste
Næste

Standerhejsning 2024.